torsdag den 16. juli 2015

Endnu en skøn dag

Vi stod op ved 8-tiden. Pladsen er perfekt med mange træer, så man vågner ikke i et overophedet telt. Det er virkelig dejligt. 

Så spiste vi noget morgenmad. Livsen gemte lidt til senere 


Og så skulle Lauge selvfølgelig efterligne 


Efter morgenmad blev der hygget med lidt film


inden Lars kørte ind og handlede og ungerne og jeg vaskede op. 

Så gik turen til søen, hvor vi har haft den skønneste dag og fået masser af sol. Vi har bare skvulpet rundt på vores luftmadrasser og nydt livet. 
Ungerne er så seje til at svømme. Liv ligger mere under vandet en over og Lauge kan nu svømme med kun vinger. 

Vi har også brugt lang tid i børnepoolen, hvor der er blevet rutchet, hoppet og dykket til den store guldmedalje. 

Nu slapper vi af ved teltet inden vi spiser et par sandwich og så kører en tur til Balatonfüred og får en øl med Jens fra mit arbejde. 


Liv leger med helikoptere


Fjollerier



To plastikflasker og en masse ukrudt kan give lang tids leg :-)

Det her viser meget godt vores virkelighed :-)









onsdag den 15. juli 2015

Fed dag

Vi stod op til gråvejr, så vi valgte at køre i Zoo. Inden vi kom afsted forsvandt skyerne nu og det blev en rigtig, rigtig varm dag. 

Zoo var super fin.

Ca 5 sek efter dette billede faldt Lauge baglæns ud under hegnet ned i brændenælder :-( Heldigvis er han en tapper lille gut. 



Kolde drikke i skyggen


Varmen er steget hende til hovedet








Da vi kom hjem var det på hovedet i poolen og derefter til søen, hvor vi havde den skønneste eftermiddag med en masse vandpjaskeri.

En helt igennem perfekt dag!!! 










tirsdag den 14. juli 2015

Badehygge og eftermiddagshygge



Det her er en ægte verdensmand









Jordbærmanden

Da det var en smule skyet, valgte vi at gå en tur på restaurant. Vi gik op til Jordbærmanden, som var én vi havde læst om hjemme fra. De kunne dansk og tog meget godt imod os. Vi spiste lækre pizzaer, børnene fik is og vi fik store sodavand og kom af med under 200 kr. Det er lige til at klare :-)

Nu er vi gået til søen. Lars og ungerne bader og jeg nyder livet med benene oppe. Det her ferie kunne jeg godt vænne mig til. 






Godmorgen

Morgentur til søen







mandag den 13. juli 2015

Første dag i Ungarn

Vi stod op til plaskende regnvejr. Pavillonen var væltet halvt ind over teltet og Lars havde ligget for tæt på dugen, så hans madras var våd.

Men efter et varmt bad og noget morgenmad, så var vi fit for fight. 

Vi kørte en tur ud for at finde et supermarked. Vi fandt et lille lokalt et, hvor det var noget sparsomt med varerne, men vi fik handlet det mest nødvendige. Vi skal dog lige vænne os til, at vi fatter minus af hvad der står på tingene. Men det er en del af oplevelsen :-) 

Herefter kørte vi en tur til Balatonfüred, hvor vi fandt en Aldi. Så kunne vi få grillkul, kød osv. 

Efter frokost gik vi til søen, hvor vi badede i det skønneste lune vand. Det var så dejligt. Og vi så ingen slanger - til glæde for Liv, der havde været lidt nervøs ved tanken om det. 

Ungerne fik også prøvet den lille børnepool ved søbredden og vi tog et par ture i rutchebanen, det ender i søen. En super hyggelig eftermiddag. 

Så gik vi tilbage til teltet og fik lavet lækker aftensmad med grillpølser, koteletter, majs og pastasalat. 



(Liv har været fotograf)

Efter maden kørte vi en tur til Balatonfüred. Rigtig pommes frites land. Her fik vi en is og gik en tur på Strandpromenaden. Så en lille tur op af kysten i bil, hvor ungerne faldt i søvn og hjem til en øl under pavillonen. 


søndag den 12. juli 2015

Ankomst til Camping Europa

Vi havde en rigtig fin tur her ned til Ungarn. Dog fik vi ikke kørt helt så meget som ønsket om natten, da vi var trætte - så vi måtte ind og sove 2-3 timer.

Vejene i Tjekkiet var godt nok dårlige. Så dårlige, så vi nok tager over Østrig hjem. Der var også meget vejarbejde i både Tyskland og Tjekkiet, så alt det forsinkede os lidt, men ved 17 tiden ankom vi til campingpladsen. 

Vi fik slået telt og pavillon op og Lars hentede pizzaer og så var det mere eller mindre på hovedet i seng. 

lørdag den 11. juli 2015

Så er vi på vej

Ungarn here we come. Farvel Danmark! 

 

søndag den 5. juli 2015

En tanke til min skønne mor

I dag er det 9 år siden, at min kære mor desværre måtte forlade denne jord.
MEN for første gang havde jeg faktisk først glemt dagen og blev først mindet om det, da jeg læste et indlæg af Rasmus Tantholt på Facebook, hvor han skrev om hans far, som han mistede på denne dag for mange år siden. 
Jeg vælger at se det som et godt tegn. Jeg er kommet videre. Så godt som man nu kan. Jeg savner hende stadig usigeligt meget og jeg ville ønske, at hun var her til at opleve vores to guldklumper. Men sådan skulle det jo desværre ikke være. 

Heldigvis er de gode til at komme med på kirkegården og de har helt styr på, hvem mormor var og at hun nu desværre ikke er her mere. Det betyder meget for mig. 


På billedet laves der lidt fjol for at få Liv til at smile. Det tager Lauge meget alvorligt :-)

lørdag den 4. juli 2015

Skøn dag ved poolen

Pyha det var varmt. Men heldigvis kunne vi låne poolen ved morfar og Joan.






fredag den 3. juli 2015

Vandkamp i haven

Sommeren er endelig kommer til DK og det nydes med vandkamp i haven.

Om aftenen satte vi teltet op, for lige at sikre os, at det virkede inden turen går til Nordjylland i uge 29. 





Lauge og mor siger godnat. 





torsdag den 2. juli 2015

Besøg af Cornelia

I dag tog vi Cornelia med hjem fra børnehave og der blev rigtig hygget i badebassinet.