lørdag den 26. december 2015

fredag den 25. december 2015

1. Juledag

1. Juledag blev holdt på Møllegyden sammen med Farmor, Claus og Casper. Vi havde besluttet at lave lidt utraditionel julemad, så den stod på flæskestegssandwich med pommes. Uhm - hvis jeg selv skal sige det 😃
Efter maden var det tid til gaver og hold nu op et gaveorgie. Ungerne blev i den grad begavede med LEGO Frost slot, Turtles bil, tøj til begge, Turtles- og Frosthåndklæde, Frostfigurer, Minion, supermandnattøj, Minionssengetøj og sikkert en masse mere, som jeg ikke lige kan huske her... Helt vildt mange gaver. 
Vi voksne blev også begavede med tøj, gummistøvler og lækre dufte.

Nu har vi vist også fået mere end vi fortjener 😜

torsdag den 24. december 2015

Juleaften på Møllegyden 22

I år skulle vi holde jul - bare os 4. Og det var den hyggeligste dag.
Vi startede med at få smidt anden i ovnen. 


Så blev juletræet pyntet så fint med hjælp fra både Liv og Lauge 


Så var set tid til at få sen første gave. For ellers var ventetiden da helt uudholdelig. 
De fik sådan nogle sjove plastikdimser, som man kan bygge figurer af. Et stort hit  - ikke mindst for moderen. 


Kl. 14 gik vi i kirke og da vi kom hjem skulle skraldemand Lauge lige sætte skraldespanden i ly for vinden. 


Inden Disneysjov var det tid til den obligatoriske juleselfie 


Efter hygge med Disneys juleshow blev juletræet tændt - i shorts. For det må man når det bare er os 4 😃



Og så skulle der danses og synges. Og kun de sange som børnene kan og ikke for mange. Selvfølgelig afsluttet med Nu Det Jul Igen rundt i hele huset. 

Og så blev der pakket gaver op. De skønneste gaver. Liv fik en talende dukke, Cayla, Lauge fik en pruttende Minion, Stuart, Lars fik træningsbukser og vandflaske og jeg fik en super lækker stavblender. Og så var det også spil fra Lydia, billeder fra børnene til os og en facebrush fra Merete. 

Så spiste vi den lækreste julemiddag med saftig and og smagfuld sovs. Alt klappede. 

Efter et spil Spejle æg var det tid til desserten - softice med chokoladesovs - bare fordi vi kan - men dog med mandel i. Og den heldige vinder var Liv. Hun vandt et piratspil, som blev spillet bagefter. 

Og så var der også to trætte børn der var putteklar efter en dejlig juleaften. 








søndag den 20. december 2015

4. Søndag i advent

I dag var vi nede hos morfar og Joan til julehygge og gaveudveksling. Der var pyntet det fineste lille juletræ med julepynt fra morfars barndom og efter indtagelse af dejlige hjemmelavede æbleskiver, blev der udvekslet gaver.
Og hold nu op altså. Vi fik den vildeste gave. 8 dage til Tyrkiet i oktober sammen med morfar og Joan og Alice og Tim. Vi kan simpelthen ikke få armene ned. Det er så vildt og vi glæder os helt vildt. 
Så 8. Oktober smutter vi til Side og flyder rundt her en uge. Halleluja. 


Men det stoppede ikke der. Ungerne blev begavet med spil, Geomag, turtles-bil og tøj. Og så havde morfar udfyldt hele bogen om ham selv (den han fik sidste år) med billeder og små anekdoter om hans liv. Den glæder vi os vildt til rigtig at få kigget i. OG så havde han dælme også indspillet en ny cd til Liv med Shubiduamusik. 

Virkelig en overvældende dag med så mange fine overraskelser!!! 

onsdag den 16. december 2015

Julefrokost i børnehaven

I dag havde børnehaven julefrokost hvor alle medbragte noget.

Her inde ved Lauge:




Og inde ved Liv:











mandag den 7. december 2015

Lauge i børnehaven

Lige et par stemningsbilleder fra Lauges dag i børnehave. Han har leget: "Lille hund, der er nogen der har taget dit kødben".






Og så lige en video fra der blev bagt pebernødder i sidste uge.









lørdag den 5. december 2015

Gåtur på stranden i det vildeste blæsevejr

Liv er blevet helt vild med at finde forsteninger, så efter megen plagen tog vi i dag på stranden. Men nøj, hvor det blæste. Liv og Lauge kunne næsten ikke stå fast. Der blev ikke fundet forsteninger, men et par muslinger og en krabbe.


tirsdag den 24. november 2015

Livs film

Liv har lavet en film i børnehaven. Hun har selv fundet videoklip, musik og sagt, hvad der skulle stå. Ret sejt!!!


søndag den 15. november 2015

Den skønneste weekend

Tiden går og jeg er vist egentlig lidt bagud med uploads til bloggen. Men nu er jeg fuld af energi oven på den skønneste weekend med mine elskede 3. Vi har bare hygget med film, afslapning og masser af kærlighed <3

Her kan I se dansemusen Lauge



Smukke Liv


Og mors sejr i dag til Vintercup i Ebberup 



lørdag den 24. oktober 2015

Lidt nyt på børneværelserne

Lars og Liv er i Næstved, så Lauge og jeg er alene hjemme...

Vi har her i dag været lidt kreative og lavet fin skyline på Lauges værelse

Og fint Elsa-slot på Livs værelse


Nu står den på pizza foran fjerneren og i morgen skal vi i Givskud med Mette og Lydia. Ren hygge weekend! 

Der brændes lige energi af inden sengetid




søndag den 18. oktober 2015

søndag den 11. oktober 2015

Jeg er stolt!

Først og fremmest er jeg pisse stolt over vores seje unger. 

Lauge har ikke nævnt sutten hele dagen og nævnte den kun kort, da jeg sagde godnat, men der var ingen problemer. Han sov inden for 5 min som han plejer. Wuhuuuu. 

Og Liv har SLET ikke nævnt blusen. Den er bare glemt. Virkelig fedt. 

OG så var jeg ude og løbe en 5'er i dag og forbedrede min tid med 1 min og 28, så den nu er 33.16. Det er ikke så ringe synes jeg og det er trods alt med lidt gang i ny og næ stadigvæk. 


Ellers har vi haft en skøn søndag med besøg af Caroline. Vi var en tur nede ved gadekæret og fodre ænder. 









lørdag den 10. oktober 2015

Gåtur ved Langesø

Hyggelig og skøn gåtur ved Langesø. Nøj hvor var der smukt. Det er bestemt ikke sidste gang. 

Lauge løb afsted og gemte sig som en anden elitesoldat og Liv var et stort smil og nød kvalitid med mor og far. 

















Stor dag! Farvel til sut og bluse

Så oprandt dagen, hvor Lauge sagde farvel til sutten ved at hænge den på suttetræet og Liv sagde farvel til sin elskede bluse, som har fulgt hende siden hun var helt lille. 

Lauge tog det hele med ophøjet ro (måske har han ikke helt forstået det endnu - det vil aftenen/natten vise), mens Liv blev lidt ramt, da blusen ramte bunden af containeren med småt brændbart og det gik op for hende, at nu kunne hun ikke få blusen igen. 

Men en tur i MENY med frit valg af legetøj og slik fik tankerne på andre veje og vi er nu på vej til en gåtur ved Langesø. To meget stolte forældre! 








søndag den 4. oktober 2015

Lauge 3.0 - nu uden ble

Kæft hvor er jeg stolt. For ca 14 dage - måske 3 uger siden, kom Lauge hjem fra børnehave uden ble og det var startskuddet til rigtig at ligge den på hylden og det er bare gået SÅ godt. 
Efter en uges tid med helt tør ble om natten, prøvede vi i går at putte uden ble og det klarede lillemanden selvfølgelig også til UG. Ingen uheld. Mor er stolt! 

lørdag den 3. oktober 2015

Weekend - hurra 😃

Nøj hvor havde vi set frem til en stille og rolig weekend efter et par weekender med masser af socialt samvær. 

Vi besluttede at tage en tur i zoo i dag i det skønne efterårsvejr og vi havde nogle rigtig dejlige timer derude. 







Da vi kom hjem nød vi et par timer i haven i den skønne eftermiddagssol og fik bagt lækkert franskbrød som blev nydt til nem lørdagsaftensmad. 

OG så kom jeg endelig langt om længe ud at løbe igen efter 3 ugers pause pga af skade i læggen. Men den holdt. Måske takket være min nyeste investering - compressionsstrømper! 
Jeg havde en super opstartstur på 3,5 km. Om 14 dage står den på første vintercup ud af 6 henover vinteren. 5 km i Hårby. Såååå må nok hellere komme afsted et par gange de næste par uger.