mandag den 20. juli 2015

Budapest - og vi er forelskede

Sikke da en fantastisk by. Meget grøn og frodig, smukke bygninger og floden, der lige er prikken over i'et. 

Vi kørte hjemmefra ved 11-tiden og skulle  lige forsøge os med en selfie inden afgang. 


Så kørte vi afsted og det tog sådan ca halvanden time at køre derind og trafikken var helt okay. Jeg vil helt klart anbefale andre at køre en tur derind - og det er fint med bilen. 

Vi startede med at komme ind til Parlamentet. En super flot bygning og meget rent og pænt på pladsen. 


Sporvogne har de i Budapest



Græsset bliver også holdt til UG og må selvfølgelig ikke betrædes. 


Så var det tid til noget at spise, så vi gik på en cafe tæt ved Parlamentet, hvor vi fik lækre sandwich og store isdesserter. 
Tjeneren var meget sød og ret fascineret af de to lyshårede unger. Han kom blandt andet og gav Lauge en lille soldat. 


Efter frokost kørte vi hen for at finde en parkeringsplads tæt på kædebroen og den store kirke og her kom vi forbi dette kunstværk. 


Efter at have fundet en fin parkeringsplads gik vi hen på kædebroen - en af mange broer, som går over Donau og forbinder Buda med Pest, hvorfra der var en virkelig flot udsigt - men nøj hvor det blæste! 





Fra kædebroen gik vi op til Szent Istvän Basilika - en meget smuk kirke. Her kunne man komme op i tårnet men varmen og trætte børn gjorde, at det sprang vi over. 



Herefter gik vi hen i en lokal park for at få lidt koldt at drikke. På vej derhen kom vi forbi et sjovt springvand, hvor man kunne få det til at forsvinde ned i jorden ved at sparke ud og så komme ind i midten - til stor glæde for se to små. 





Nå tid til noget koldt. Det blev til lækre smoothies og en stor cola til farmand. 


Herfra en tur på legeplads 



Og så var vi også brugte og gik tilbage til bilen, men på vej ud af byen opdagede vi et udsigtspunkt, hvor vi lige måtte en tur forbi. Ungerne var ellers allerede faldet i søvn, men det var det hele værd. Nøj en smuk udsigt der var. 






På toppen - frihedsstatuen


Flere statuer på toppen





Det har virkelig været en fantastisk tur og vi er forelskede i denne smukke by. Vi må tilbage igen - men nok en kærestetur uden børn, hvor vi rigtig kan se det hele. Jeg stemmer for en forlænget weekend i efteråret :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar