mandag den 20. juli 2015

Godmorgen fra en træt mor

Hvad man dog ikke gør som mor for de små poder. 

Lauge kunne slet ikke finde ro i nat. Han kartede rundt og smågræd og klagede over ondt i maven og at han havde det varmt. Det var også en meget varm nat - den første, hvor det også var et problem for mig at sove. 

Derfor gik Lauge og jeg uden for teltet og fik lidt at drikke og så blev han puttet i trækvognen - man er altså stadig lidt baby, så det er rart at komme ned og blive puttet. Og så var der også meget køligere under åben himmel. 

Men hvor skulle mor så sove? Hun kunne jo ikke lade barnet sove ude alene og nænnede ikke at forsøge at rykke ham ind i teltet igen, så jeg fandt luftmadrassen, som vi bruger i søen og et tæppe og lagde mig på jorden. 


Jeg vil bestemt ikke sige, at jeg har sovet godt. Der gik længe inden jeg overhovedet lukkede et øje, men lillemanden har fået sovet - ja han gør det stadigvæk her kl 8.00 og det er jo det vigtigste, så han kan vågne frisk op til en ny dag :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar